onsdag den 14. maj 2008

Her fejrer Fanø Biblioteks personale og lånerne 23 ting. Opgave 23

Vi danser rundt om det virtuelle juletræ. Som man jo gør den 24. Og den 24. kommer naturligt nok efter de 23, vi netop har overstået.

Dog godt det ikke var 24 ting... ihvertfald ikke lige nu. Så var mit hoved sprunget i luften. Senere må der gerne komme en opfølgning. Når ham Web får udtænkt noget mere. Altså kommer længere end til 2.0. Fx 3.0 eller 5.0

Om forløbet:
Ønske: Mere tid til at koncentrere sig om opgaverne + at en af opgaverne kunne være at studere og kommentere kollegernes blogs. Dem har jeg slet ikke haft tid til at punke, og selv har jeg fået tilsvarende få kommentarer til min egen i øvrigt fantastiske blog.
Ros: Til Ann. Anns vejledninger har været imponerende gode. De har virket meget gennemarbejdede. Ingen overflødige oplysninger, ingen gentagelser. Og sprogligt en fornøjelse, klart og korrekt.
Til indholdet. Meget brugbart. Meget var nyt for mig.

Og nu skal gamle mugne BoGorm tilbage til kaffen! Hvis nogen vil mig noget, så sidder jeg ovre i hjørnet og venter på en opringning. Fra det forlag der kommer først med et tilbud. Måske bliver det Gyldendal, der udgiver min blog i bogform??


BibStream.dk. Opgave 22

God mulighed for at se Britta Gyldenklevs foredrag om lektiecafé. Godt gået af Britta. Men ellers er det et godt blandet repertoire. Jeg ved også lidt om Varde og biblioteksforbundets historie, og unge og alkohol i Herning.

Second Life. Opgave 20 C

Ud gennem vinduet kan jeg se, at mursejlerne er ankommet til DK. Solen skinner, så jeg vil nyde at hente post om lidt. Kaffen smager mig (Håber bibliotekskaffen bliver af samme kvalitet som vores Café Noir). Alt i alt vil jeg sige, at jeg holder mere af First Life end af Second Life. Men lidt interessant. Kan godt se, at nettet ikke kun behøver at være bogstaver / ark papir på et skrivebord. Levende billeder og talte ord er naturligt en del af udviklingen.

onsdag den 7. maj 2008

YouTube. Ting 21 A

YouTube er en af de ting jeg har set før. Med børn i huset er den kendt.
Jeg har selvfølgelig valgt en film med Heidi fra X-factor ... nej 2 film med Heidi. At hun ikke vandt konkurrencen er selvfølgelig svindel. Og så var jeg lige ved at "favoritte" en film om et krybdyr, der åd en levende rotte. Det er også noget jeg godt kan lide. Men jeg lod den alligevel være. Vores store dreng finder de utroligste ting her. YouTube, eller noget tilsvarende er nok noget vi skal se som en del af fremtiden.